Byrsted er det perfekte sted for dem, der ønsker at være tæt på natur. Dette sted byder på en fredfyldt atmosfære, hvor du kan nyde skovens ro og naturens skønhed lige uden for døren. Byrsted er ideelt placeret for dig, der vil have det bedste fra begge verdener et trygt lokalsamfund med nem adgang til de større byer, som kun en kort køretur væk.
Denne rummelige villa i 1½ plan på Abildgårdsvej 60 er indrettet med praktisk entré med trappe til 1. sal, bryggers/baggang med vask og plads til vaskemaskine, samt udgang til have.
Dejligt stort køkken med spiseplads, badeværelse med bruser, værelse og en stue med brændeovn.
På 1. sal finder I endnu en stue med et rigtig godt lysindfald og udsigt til naturen, 3 gode værelser og et toilet.
Grunden på 834 m2 med plæne buske og træer indbyder til leg eller afslapning og hygge på terrasseområdet, som er ugeneret.
En god og funktionel villa med rigtig god plads.
Til ejendommen er der tilhørende udhus som er indrettet med garage, fyrrum og mindre skur.
Kort afstand til byerne Nibe, Øster Hornum, Støvring og Suldrup, hvor der er indkøbsmuligheder, skole og børnepasningsmuligheder, samt fritidsaktiviteter.
Dertil kommer kort afstand til motorvej E45.
Ejendommen er udlejet. Årlig lejeindtægt er kr. 60.000,-