Nørre Ramsingvej 2, Balling, 7860 Spøttrup, 7860 Spøttrup

CHARMERENDE EJENDOM MED FANTASTISK NATUR

Velkommen til Nørre Ramsingvej 2 - en ejendom på landet med fantastisk omkringliggende natur - her er du på landet men med kort afstand til byen. Denne hyggelige og charmerende ejendom byder på et stuehus på 169 m2 fordelt på 2 plan. I træder direkte ind i køkken-alrummet med fritliggende bjælker og loft i kip, samt åbenforbindelse til stue med brændeovn. Fra køkken-alrummet er der udgang til østvendt terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes.

Entré med trappe til 1. sal, 2 værelser og stort badeværelse med integreret bryggers/teknikrum.

På 1. sal finder I stor repos som kan udnyttes til kontor eller gæsteseng, samt stor værelse med et godt lysindfald.

I hele underetagen er der gulvvarme - ejendommen opvarmes med jordvarme/varmepumpe og har desuden solfanger til produktion af varmt brugsvand om sommeren. På ejendommen forefindes vindmølle som producerer strøm.

Udbygningen (Anneks) på 120 m2 som er boligareal er indrettet med køkken, fyrrum, stort brugbart rum og badeværelse. her er der ligeledes gulvarme med undtagelse af fyrrum. Desuden er der 40 m2 værksted med port.

Til ejendommen hører garage med brændeskur. Grunden er udlagt med gårdsplads, have og terrasser.

Nørre Ramsingvej 2 er det ideelle hjem for familier, der søger naturen, åbne vidder og et rigt dyreliv. Her kan I nyde en udsigt, der strækker sig så langt øjet rækker, med marker og en uendelig horisont som jeres nærmeste naboer. Samtidig er der vuggestue og børnehave inden for kort afstand, samt landsbystemning i Ramsing lige rundt om hjørnet. Ligeledes er der kort afstand til Balling som byder på skole fra 0.-9. klasse, idrætsforeninger og indkøbsmuligheder, hvilket gør hverdagen nem og praktisk. Skives byliv kan nås på blot et kvarter i bil, mens Holstebro og det hyggelige Nykøbing Mors ligger ca. en halv time væk.